Det komplekse væsen

Jeg valgte billedet af dette smukke låseværk, da det fik mig til at tænke over hvor komplekst det menneskelige sind er. 

På billedet ser man den side af låsen, som normalt er skjult bag facaden.
Smukt udsmykkede tandhjul, klokker og skydepinde og patinerede skruer og møtrikker. Man ser hvor komplekst, smukt og nuanceret låseværket er, når man ser den åbent lås indefra.

I min praktik havde jeg 96 unikke individer jeg skulle forholde mig til, og forsøge at skabe en relation til.

Billedet minder mig om de relationer jeg skulle kæmpe særligt for. De relationer jeg ikke havde nøgle til, men skulle forsøge at åbne op ved at afdække barnets normativ og være meget anerkendende i min tilgang til dem.

Praksis eksempel:

A

Praksisfortælling og refleksion 

Første interaktion.

Jeg sidder ved et bord, med ryggen til døren, da A kommer ind og klapper mig på ryggen og løber videre uden jeg når at få kontakt med ham, selvom jeg vender mig med det samme, siger hej og søger kontakten.

Lidt senere forsøger jeg at følge op på situation og finder A i KREA, hvor han sidder og tegner, sammen med et par drenge.

Jeg forsøger at snakke med dem, men A vil tegne et overskæg på mig med en sort tusch. Jeg holder hans hånd væk og siger, at det vil jeg ikke have. A skifter hånd og forsøger igen med den anden hånd. Jeg skubber også den væk og siger at han skal lade være. A slår mig.

Jeg siger ”STOP! Jeg vil ikke have at du slår mig” A siger ”Bah!” og vil ikke lytte, men forsøger at slå mig igen. Jeg siger at han ikke vil høre hvad jeg siger, så tager jeg ham med ud af KREA, så vi kan snakke om det ude ved bordet. Han fortsætter med sin truende adfærd og siger kun ”Bah!” til mig. 

Jeg tager ham med ud af KREA og hen til at bord i fællesrummet, for at følge situation til dørs.

A nægter at snakke med mig og vil heller ikke kigge på mig. Han er sur og fortsætter med at svare ”Bah!” lige meget hvad jeg siger eller spørger om.

A rejser sig fra bordet og vil løbe tilbage til KREA. Her bryder en pædagog ind og spørger om jeg har brug for hjælp. Hun tager A med et andet sted hen og forsøger at aktivere ham.

Efterfølgende snakker vi om episoden og jeg får at vide, at A er udfordret og fornyligt har fået en ADD diagnose.

2. interaktion

A kommer hen til mig, mens jeg spiller skak med et andet barn. Kravler op på taburetten ved siden af mig, ser mig ind i øjnene (kontakt!) og siger vredt: ”Jeg kan ikke li’ dig!”

Jeg ser ham i øjnene og siger: ”Jeg kan godt li’ dig”

A går væk og siger igen ”Jeg kan stadig ikke li’ dig.” Jeg siger; ”A… (han vender sig og jeg får øjenkontakt) Jeg kan godt li’ dig!”

3. interaktion

Der er spille dag og A har sin iPad med, som han spiller minecraft på. Jeg sætter mig ved bordet sammen med A og et par andre drenge. A siger (med et lille glimt i øjet): ”Jeg kan ikke li’ dig…” Jeg svarer: ”Jeg kan godt li’ dig.” Og begynder at spørge interesseret ind til spillet og den verden de har bygget op. Jeg fortæller at min datter på 7 er begyndt at spille minecraft, men at jeg overhovedet ikke kender spillet. Jeg spørger A om han ikke vil lære mig lidt om spillet.

A viser mig hele sin verden i spillet og fortæller mig om ting i spillet, mens jeg spørger interesseret ind til det. A kommer hen og tager kontakt til mig flere gange den dag og snakker minecraft.