Bonderøven, journalisten og lektorerne

Debat om børn og overvågning

Hvilke konsekvenser har overvågningen for børns trivsel i institutioner og skoler? 
Og findes ”uskyldig” overvågning - eller er overvågning altid en magtudøvelse? 

Panelet:

Frank Erichsen: Bonderøven
Michael Jeppesen: Journalist mm.
Niels Jakob Pasgaard: Cand. Pæd i filosofi og Lektor ved VIA 
Stine Liv Johansen: Ph.D. AAU Institut for Kommunikation og Kultur

Til forskningenens dag var jeg til paneldebat om forskning i børns trivsel ved Søren Pind, Jacob Bundsgaard mfl.
Jeg havde forventet en interesant paneldebat. Det var et spændende emne og på papiret var det også kompetente deltagere- Jeg blev desværre skuffet!

Efter at have spildt tiden med den første paneldebat, gik jeg heldigvis ikke hjem, men tog videre til, hvad der viste sig at være et virkelig spændende og tankevækkende foredrag og efterfølgende paneldebat og Børn og overvågning.

Foredraget var en samtale mellem Bonderøven Frank Erichsen og Journalisten Michael Jeppesen, hvor de fortalte røverhistorier fra deres barndom og snakkede om deres egne børn og endte ud i debatten om overvågning, tillid<>mistillid, Fælleskab omsorg og børnesyn.

I Jyllandspostens debat indlæg, står Mette Lundberg; Direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, meget tydeligt på mål for, at vi må finde os i den øgede overvågning, der følger med digitalisering for at følge med udviklingen og nok særligt konkurrencen fra de andre lande, uagtet hvad det koster på det personlige og relationelle niveau.

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/article4608864.ece

I artiklen i Kristeligt Dagblad ses der på mange flere aspekter af overvågningssamfundets følgevirkninger. Erik Sigsgaard udtaler sig bl.a om det ansvar der ligger hos os voksne, om mål skyld og frihed.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/er-overvaagning-en-hjaelp-eller-oedelaegger-vi-barndommen



Foredraget jeg var til, fik mig til at reflektere over, hvad der er sket med samfundet siden jeg selv var barn.

Da jeg var barn og løb ud og legede med mine venner, var jeg væk flere timer, nogle gange kom jeg først hjem til aftensmad. Mine forældre stolede på, at jeg var, hvor jeg sagde jeg ville være (ude og spille streethockey, fodbold etc.) 

Dengang viste man som barn, at hvis man gjorde noget man ikke måtte, så kunne det ligeså godt være naboen, skolelæreren eller en tilfældig voksen, som kom forbi og så det, der satte en på plads og opdragede på en, som det kunne være ens forældre. 

Selvfølgelig var der forskel på hvor meget man lyttede til sine forældre og hvor meget man lyttede til de andre voksne, men min pointe er at man lyttede og måske mere, at det var helt i orden at man som voksen hjalp med at opdrage andres børn.

Kunne det ske idag uden trusler om voksenskældud og mulige trusler om overgreb?

Kommentarer

Populære opslag