Den påagtede faglighed der bliver upåagtet
Jeg er kommet i praktik i en privat SFO med aldersgruppen 2-4 klasse.
SFO pædagogens arbejdsdag ligger langt fra den strukturerede hverdag jeg er vandt til, fra den børnehave jeg normalt er i.
Jeg er vandt til, at rigtig meget af det vi foretager os på en gennemsnitlig uge er påagtet. Vi har en række læreplansmål, der skal arbejdes med. Vi har emneuger, turdage, projekter og en masse andre tiltag, som alle sammen har det til fælles, at de er planlagt på baggrund af en pædagogisk påagtet faglighed. De bliver evalueret på til personalemøder teammøder eller ved den daglige sparring med kollegaer.
Udfordringen i børnehaven er, at der stort set aldrig er tid til at planlægge og evaluere tiltag med kollegaer, da den tid der bruges på det, vil gå fra tiden på gulvet.
Den upåagtede faglighed er der heldigvis også rigtig meget af. Jeg har nogle fagligt kompetente kollegaer, som arbejder professionelt i alle hverdagens situationer, hvilket betyder at der arbejdes pædagogisk fagligt med børnene i alle de interaktioner der ligger mellem de planlagte aktiviteter.
I SFO havde jeg til at begynde med svært ved at få øje på det påagtede faglige, da der er meget få planlagte aktiviteter med børnene. Vi følger næsten altid børnenes interesser og initiativer.
Jeg undredes over at der var så få planlagte aktiviteter og spurgte ind til det. Svaret jeg fik var dels, at børnene var så store, at man prøvede at lære dem at tilrettelægge deres egen tid, for at gøre dem klar til den klubtilværelse der fulgte deres SFO tid. Dels at de i større grad var der fordi SFO var et fritidstilbud, end et passningstilbud; de fleste af børnene kunne tage hjem, eller helt lade være med at komme i SFO, hvis og når de havde lyset.
Nu, hvor slutningen af min praktik nærmer sig, har jeg oplevet at den påagtede faglighed bestemt også er tilstede i SFO-pædagogens arbejde. Der er 2. og 4. klasse klub, emneuger og ture ud af huset, som alle er planlagt på de ugentlige p-møder og evt. under den daglig sparring med kollegaer.
Den store forskel for mig at se, er at jeg er vandt til at der sættes ord på teorierne og den faglighed vi arbejder med, hvor der i SFO'en ofte arbejdes med en tavs viden, som jeg som ny ikke er delagtiggjort i.
SFO'en har (før jeg kom til) arbejdet intenst med VL (Visual Learning) og har brugt det i deres hverdag, været til foredrag og undervisningsseminarer. Denne baggrund er (når man ved det,) synlig i meget af det de foretager sig.
Den upåagtede faglighed i SFO'en er dog den mest udtalte, både fordi man ofte følger børnenes initiativer og arbejder fagligt og reflekterende i det spontane, men også fordi der på trods af, at der er rigtig meget tid i hverdagen, som man kunne bruge til at sparre og evaluere med sin kollegaer, oftest arbejder alene og dermed i større grad må arbejde ud fra ens egen faglighed.
SFO pædagogens arbejdsdag ligger langt fra den strukturerede hverdag jeg er vandt til, fra den børnehave jeg normalt er i.
Jeg er vandt til, at rigtig meget af det vi foretager os på en gennemsnitlig uge er påagtet. Vi har en række læreplansmål, der skal arbejdes med. Vi har emneuger, turdage, projekter og en masse andre tiltag, som alle sammen har det til fælles, at de er planlagt på baggrund af en pædagogisk påagtet faglighed. De bliver evalueret på til personalemøder teammøder eller ved den daglige sparring med kollegaer.
Udfordringen i børnehaven er, at der stort set aldrig er tid til at planlægge og evaluere tiltag med kollegaer, da den tid der bruges på det, vil gå fra tiden på gulvet.
Den upåagtede faglighed er der heldigvis også rigtig meget af. Jeg har nogle fagligt kompetente kollegaer, som arbejder professionelt i alle hverdagens situationer, hvilket betyder at der arbejdes pædagogisk fagligt med børnene i alle de interaktioner der ligger mellem de planlagte aktiviteter.
I SFO havde jeg til at begynde med svært ved at få øje på det påagtede faglige, da der er meget få planlagte aktiviteter med børnene. Vi følger næsten altid børnenes interesser og initiativer.
Jeg undredes over at der var så få planlagte aktiviteter og spurgte ind til det. Svaret jeg fik var dels, at børnene var så store, at man prøvede at lære dem at tilrettelægge deres egen tid, for at gøre dem klar til den klubtilværelse der fulgte deres SFO tid. Dels at de i større grad var der fordi SFO var et fritidstilbud, end et passningstilbud; de fleste af børnene kunne tage hjem, eller helt lade være med at komme i SFO, hvis og når de havde lyset.
Nu, hvor slutningen af min praktik nærmer sig, har jeg oplevet at den påagtede faglighed bestemt også er tilstede i SFO-pædagogens arbejde. Der er 2. og 4. klasse klub, emneuger og ture ud af huset, som alle er planlagt på de ugentlige p-møder og evt. under den daglig sparring med kollegaer.
Den store forskel for mig at se, er at jeg er vandt til at der sættes ord på teorierne og den faglighed vi arbejder med, hvor der i SFO'en ofte arbejdes med en tavs viden, som jeg som ny ikke er delagtiggjort i.
SFO'en har (før jeg kom til) arbejdet intenst med VL (Visual Learning) og har brugt det i deres hverdag, været til foredrag og undervisningsseminarer. Denne baggrund er (når man ved det,) synlig i meget af det de foretager sig.
Den upåagtede faglighed i SFO'en er dog den mest udtalte, både fordi man ofte følger børnenes initiativer og arbejder fagligt og reflekterende i det spontane, men også fordi der på trods af, at der er rigtig meget tid i hverdagen, som man kunne bruge til at sparre og evaluere med sin kollegaer, oftest arbejder alene og dermed i større grad må arbejde ud fra ens egen faglighed.
Kommentarer
Send en kommentar