Debatoplæg
Hver syvende mand på
kontanthjælp oplever at være hjemløs, viser ny undersøgelse
– en skræmmende stor andel, mener Rådet for Socialt Udsatte
Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Hvis man modtager kontanthjælp, er mand og er mellem 30 og 49 år, er der en betydelig risiko for, at man kommer til at opleve perioder med hjemløshed. 15 pct. af mændene i den gruppe har nemlig perioder, hvor de står uden bolig. Det fremgår af en ny undersøgelse fra VIVE, ‘Veje ind og ud af hjemløshed’, der bygger på tal fra hjemløseområdet fra 2009 til 2015. Hjemløshed rammer også 14 pct. af de mandlige kontanthjælpsmodtagere under 30 år, og næsten 10 pct. af dem over 50 år.
Og det bør mane til eftertanke, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte:
– Det er skræmmende, at så stor en andel af mennesker på kontanthjælp rammes af hjemløshed. Det viser, at den nuværende debat om kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen er forfejlet. Store grupper af kontanthjælpsmodtagere skal have en meget mere omfattende hjælp til de sociale problemer, som de tumler med, siger han.
– en skræmmende stor andel, mener Rådet for Socialt Udsatte
Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Hvis man modtager kontanthjælp, er mand og er mellem 30 og 49 år, er der en betydelig risiko for, at man kommer til at opleve perioder med hjemløshed. 15 pct. af mændene i den gruppe har nemlig perioder, hvor de står uden bolig. Det fremgår af en ny undersøgelse fra VIVE, ‘Veje ind og ud af hjemløshed’, der bygger på tal fra hjemløseområdet fra 2009 til 2015. Hjemløshed rammer også 14 pct. af de mandlige kontanthjælpsmodtagere under 30 år, og næsten 10 pct. af dem over 50 år.
Og det bør mane til eftertanke, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte:
– Det er skræmmende, at så stor en andel af mennesker på kontanthjælp rammes af hjemløshed. Det viser, at den nuværende debat om kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen er forfejlet. Store grupper af kontanthjælpsmodtagere skal have en meget mere omfattende hjælp til de sociale problemer, som de tumler med, siger han.
Jann Sjursen peger på, at både den aktuelle undersøgelse og de nye hjemløsetal – som igen dokumenterede et stigende antal hjemløse – viser, at de hjemløse har meget sammensatte problemer med sygdom, misbrug og psykisk sårbarhed og for manges vedkommende også problemer med gæld.
Den nye undersøgelse viser også, at hjemløsheden for hver fjerde af de ramte er noget, der strækker over måske flere år. Der er, hedder det, særligt for denne gruppe ‘betydelige samfundsmæssige omkostninger forbundet med hjemløsheden, alene når vi ser på omfanget af ophold på § 110-boformerne’. Derfor er der også et særligt behov for at ‘intensivere indsat- serne’ for de langvarigt ramte, påpeger rapporten.
Men kun en lille andel af de langvarigt ramte får et sådant tilbud – bl.a. fordi der mangler billige boliger, viser VIVE-undersøgelsen. Og det får Jann Sjursen til at pege på, at ‘regeringen enten må nde de billige boliger, der er behov for, eller sørge for, at mennesker har mulighed for at betale den bolig, som de kan få’.
– Beskæringer i kontant- hjælpen eller fratagelse af boligsikringen forværrer kun de sociale problemer. Det er omkostningsfuldt for alle parter – også for samfundet, siger Jann Sjursen.
Download VIVE-rapporten via www.kortlink.dk/rhnd
fra https://socialpaedagogen.sl.dk/media/5143/sp14-2017_web.pdf
Jeg faldt over dette skriv i oktober udgaven af tidsskriftet socialpædagogen.
Da jeg kommer fra dagtilbudsområdet, er det naturligvis lidt fremmed land for mig i en professionel kontekst, men som borger ser jeg et velfærdssamfund på en kurs der bekymrer mig.
Og specielt nu, hvor vi er på vej til stemmeurnerne igen, syntes jeg dette skriv var interessant; uden at oplægget på nogen måde er tænkt som starten på en politisk debat.
Jeg har i lang tid haft det svært med hjemløse, der tigger på gaden og sælger hus forbi. Jeg er vokset op med en tro på, at vi har verdens bedste velfærdsstat, hvilket var en god forklaring på, at vi også har verdens største skattetryk.
Med verdens bedste velfærdsstat er der ingen der behøver at leve på gaden; sikkerhedsnettet i form af dagpenge, diverse offentlige ydelser og i sidste ende, kontanthjælp, var der jo til at gribe de mennesker der faldt og havde brug for en hånd til at komme op igen...
De senere år er min tro på, at vores højt elskede velfærdssystem fungerer dog smuldret. Jeg har stået i situationer, hvor jeg selv har haft brug for systemet og har gang på gang oplevet at nettet IKKE var der!
Jeg er heldigvis en resursestærk person, som har været i stand til at komme op at stå på egen hånd, men de situationer, hvor jeg har haft brug for systemet og opdaget at det ikke var der for mig, har fået mig til at tage mit syn på f.eks. hjemløse op til genovervejelse.
Jeg tænker på, at vores arbejde i praksis, er direkte underlagt de politiske vinde og på, hvordan det kan være både vanskeligt og til tider frustrerende, at skulle udfører vores kerneopgave i et miljø, der bliver dårligere for hver stramning der foretages.
- Hvordan er vi som profesionelle, med til at løse de problemer vores aftagende velfærdsstat afføder?
- Hvordan viser vi professionel kærlighed til udsatte mennesker?
- Er det "nødvendigt" at være hjemløs i Danmark, med det sikkerhedsnet vi har?
- Er vores velfærdssamfund blevet en udhulet tom skal, eller virker det stadig?
Spændende emne og jo meget aktuelt for alle de pædagogiske områder. Det får mig til at tænke på hvordan vi som professionelle, kan være med til at gøre opmærksom på de problemstillinger vi ser? Har vi som pædagogisk personale nogle faglige standpunkter (måske endda velunderbyggede) som gør at vi kan have svært ved at arbejde i et politisk system? Jeg glæder mig til debatten mandag.
SvarSletJeg vil gerne henvise til en Kronik i Jyllandsposten i dag, skrevet af Vibe Klarup, som er formand for Frivilligrådet. Hun skriver, at der lige er udarbejdet en fællesskabsmålling af Trygfonden og Vive, som viser at 22 % af befolkningen har alvorlige udfordringer i livet af helbredsmæssig, psykisk eller social karakter og føler sig ensomme og udenfor fællesskaber. Det må man jo sige er lidt af en falliterklæring...
SvarSletJeg tænker jo i forebyggende arbejde indenfor den profesionelle, pædagogiske verden, bedre insats og større fokus på inklusion i daginstitutioner, SFO og lign., men også større opbakning til frivillige foreninger, som jo tit har rummelighed og socialforståelse liggende i kernen af deres værdigrundlag. Det betyder ikke, at jeg ikke syns vi skal kigge på de vilkår de voksne udsatte står overfor. Jeg har også tidligere tænkt, som dig Carsten, at det har vi da et samfund, der sørger for, men nej, det har vi jo så ikke!
Men hatten af for alle de frivillige, der gør en indsats. Der er også lige offenliggjort en rapport fra Børne- og Socialministeriet (som Vibe Klarup også refererer til), som viser, at 41 % af befolkningen som helhed har udført frivilligt arbejde inden for de seneste 12 måneder.
Flertallet af dem, der havner i udenforskab (Vibes ord) ønsker at være med i fællesskabet, så jeg tænker også, at der kan sættes ind med noget her :)
Spænde, glæder mig til debatten i morgen. Syntes der er mange interessante vinkler i det. Skal der skal laves billigere boligere? Skal man have mere i kontanthjælp? eller måske skal dem på kontanthjælp under administration, så kommunen sørger for at husleje, el, vand og varme altid bliver betalt og de får hver uge et beløb udbetalt, ja mulighederne er mange. I bund og grund et meget aktuelt emne.
SvarSletJeg har gået med den formodning, at i takt med at kommunerne, er blevet mere pressede på økonomien, er interessen fra kommunernes side for, at benytte frivilligt arbejde, i fx. arbejdet med hjemløse, sikkert, blevet større.
SvarSletDet ser ud til, at interessen for brug af frivilligt arbejde er øget, fra kommunernes side, men andelen af danskere, der udfører frivilligt arbejde generelt, er reelt faldet, de sidste 5 år, fra 43 % til 41 %.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kv17/forskere-om-nye-tal-frivillighed-er-blevet-en-strategi-kommuner
Jeg ved sku ikke lige hvorfor jeg kommenterede som Bjarne, beklager:-)
SvarSletRet interessant og samfundsrelevant. Tilmed mange forskellige måneder at vikle den på. Jeg synes Cellina's refleksion er ret interessant, at administrere det man ikke i situationen kan overskue. Kan det egentlig hjælpe flere på rette vej igen. Netop ved at hjælpe med at strukturere og overskueliggøre for at man påny kan være en velfungerende del af samfundet, måske det kan afhjælpe antallet af vor medmennesker der havner i denne triste situation.
Jen anser det for et fælles samfundsmål at hjælpe medmennesker i det omfang det for den enkelte er muligt.
En anden side på sagen er at en 47% af de hjemløse har en psykisk sygdom oven i hatten, i følge Hus Forbi, der citerer SFI: Livet på hjemløseboformer. Brugerundersøgelse på §110-boformer. 2015http://www.husforbi.dk/undervisning/psykisk-sygdom/
SvarSlet