here goes nothing
"En fælles handling har værdi i sig selv. Men den kan også have en pædagogisk værdi, hvis der i fælleskabet er involveret et pædagogisk ansvar."
-Michael Husen
Man har sådan nogle gode snakke over en kop kaffe...
To venner mødes på en café, for at drikke en kop kaffe, men i virkeligheden er det typisk ikke kaffen der er det centrale, med mindre de virkelig er nørdede omkring deres kaffe; hvilket er helt cool.
Det der gør, at man snakker så godt over en kop kaffe er, at man er fælles om noget. Om det så er en kop kaffe, hvilket de fleste mennesker kan nyde, eller at mødes og rode med cykler, eller hvad ens interesser nu måtte være, er egentlig ligegyldigt. Det fælles tredje er facilitator i mødet mellem mennesker. Når to mennesker der ikke kender hinanden mødes for første gang, vil de, hvis de ønsker at komme til at lære hinanden at kende, helt naturligt forsøge at finde common ground- fælles interesser, som de kan snakke om. Det fælles tredje er altså ikke et pædagogisk opfundet koncept, men en helt naturlig menneskelig adfærd, som gør os i stand til at skabe relationer og være forbundet med fremmede... en fremmed er en ven du ikke har mødt endnu.
Den anden aften så jeg Vi ses hos Clement, hvor Mattias Tesfaye var på besøg. Emnet de debatterede var integration. Tesfaye havde nogle utrolig gode pointer, som resonerede i mig. Han ville gå meget langt for at beskytte mindretals rettigheder, men præcis lige så langt for at beskytte demokratiets frihedsidealer. Han skitserede problemet, hvor velmenende danskere underkaster sig Islams regler om hijab, diæt, kønsopdelt svømning osv.
Problemet, som han udtrykte det, var at parallelsamfundene voksede, fordi vi underkaster os i stedet for blot at respekterer.
"Islam er politisk, ellers er det intet." -Ayatollah Kromani
Tesfaye sagde, at religion er en personlig sag, ikke en privat sag, (som man jo ofte hører det omtalt,) men en personlig sag.
Parallelsamfund var ifølge Tesfaye, et resultat af en ideologi, der sætter sig selv/bliver sat over, demokratiet og den danske lovgivning. Vi skal respekterer mindretallet, men ikke underkaste os det, da det er ødelæggende for demokratiet.
Tesfaye mener at vi underkaster os Islams politiske agenda, når vi fjerner gris fra institutionerne, opretter muslimskepigehold i svømmehallerne osv. Vi hindre integrationen og er med til at understøtte skabelsen af parallelsamfund, ved at løse udfordringer med negativ særbehandling.
Han kom med eksemplet, om faderen i Gellerupparken, som har en datter der går til svømning. Faderen opdager, at der er et muslimsk pigesvømmehold i Gellerupbadet, og vælger at sende pigen derhen, istedet for at lade hende fortsætte til svømning, sammen med sine klassekammerater. Relationerne bliver dermed brudte, da pigen hives ud af samværet med sine venner; det fælles tredje fjernes, parallelsamfundet understøttes og integrationen mislykkedes.
"En pige på 7 år er ikke et sexobjekt, der skal være bange for mandlige livreddere" -Mattias Tesfaye
Tesfayes udtalelser satte gang i mine tanker. Koblingen til- og vigtigheden af det fælles tredje, var for mig meget tydelig.
Det fælles tredje er utrolig vigtigt for dannelse af relation, såvel som integration.
Men for at vende tilbage til citatet af Husen.
Det pædagogiske (og demokratiske) ansvar vi har i relationerne, bliver vi nødt til at være bevidste om- vores demokratiske frihedsideal afhænger af, at alle i samfundet dannes til at være demokratiske medborgere. Vi har som pædagogisk personale ansvar for, at være med til at danne de mennesker, der skal tage del i vores samfund og føre vores demokrati videre.
-Michael Husen
Man har sådan nogle gode snakke over en kop kaffe...
To venner mødes på en café, for at drikke en kop kaffe, men i virkeligheden er det typisk ikke kaffen der er det centrale, med mindre de virkelig er nørdede omkring deres kaffe; hvilket er helt cool.
Det der gør, at man snakker så godt over en kop kaffe er, at man er fælles om noget. Om det så er en kop kaffe, hvilket de fleste mennesker kan nyde, eller at mødes og rode med cykler, eller hvad ens interesser nu måtte være, er egentlig ligegyldigt. Det fælles tredje er facilitator i mødet mellem mennesker. Når to mennesker der ikke kender hinanden mødes for første gang, vil de, hvis de ønsker at komme til at lære hinanden at kende, helt naturligt forsøge at finde common ground- fælles interesser, som de kan snakke om. Det fælles tredje er altså ikke et pædagogisk opfundet koncept, men en helt naturlig menneskelig adfærd, som gør os i stand til at skabe relationer og være forbundet med fremmede... en fremmed er en ven du ikke har mødt endnu.
Den anden aften så jeg Vi ses hos Clement, hvor Mattias Tesfaye var på besøg. Emnet de debatterede var integration. Tesfaye havde nogle utrolig gode pointer, som resonerede i mig. Han ville gå meget langt for at beskytte mindretals rettigheder, men præcis lige så langt for at beskytte demokratiets frihedsidealer. Han skitserede problemet, hvor velmenende danskere underkaster sig Islams regler om hijab, diæt, kønsopdelt svømning osv.
Problemet, som han udtrykte det, var at parallelsamfundene voksede, fordi vi underkaster os i stedet for blot at respekterer.
"Islam er politisk, ellers er det intet." -Ayatollah Kromani
Tesfaye sagde, at religion er en personlig sag, ikke en privat sag, (som man jo ofte hører det omtalt,) men en personlig sag.
Parallelsamfund var ifølge Tesfaye, et resultat af en ideologi, der sætter sig selv/bliver sat over, demokratiet og den danske lovgivning. Vi skal respekterer mindretallet, men ikke underkaste os det, da det er ødelæggende for demokratiet.
Tesfaye mener at vi underkaster os Islams politiske agenda, når vi fjerner gris fra institutionerne, opretter muslimskepigehold i svømmehallerne osv. Vi hindre integrationen og er med til at understøtte skabelsen af parallelsamfund, ved at løse udfordringer med negativ særbehandling.
Han kom med eksemplet, om faderen i Gellerupparken, som har en datter der går til svømning. Faderen opdager, at der er et muslimsk pigesvømmehold i Gellerupbadet, og vælger at sende pigen derhen, istedet for at lade hende fortsætte til svømning, sammen med sine klassekammerater. Relationerne bliver dermed brudte, da pigen hives ud af samværet med sine venner; det fælles tredje fjernes, parallelsamfundet understøttes og integrationen mislykkedes.
"En pige på 7 år er ikke et sexobjekt, der skal være bange for mandlige livreddere" -Mattias Tesfaye
Tesfayes udtalelser satte gang i mine tanker. Koblingen til- og vigtigheden af det fælles tredje, var for mig meget tydelig.
Det fælles tredje er utrolig vigtigt for dannelse af relation, såvel som integration.
Men for at vende tilbage til citatet af Husen.
Det pædagogiske (og demokratiske) ansvar vi har i relationerne, bliver vi nødt til at være bevidste om- vores demokratiske frihedsideal afhænger af, at alle i samfundet dannes til at være demokratiske medborgere. Vi har som pædagogisk personale ansvar for, at være med til at danne de mennesker, der skal tage del i vores samfund og føre vores demokrati videre.
Kommentarer
Send en kommentar